Hjem

Velkommen til mit madunivers

Velkommen til mit lille madunivers. Jeg hedder Anika og jeg er så glad for, at du kigger forbi.

Her på siden deler jeg opskrifter, som ikke bare ser flotte ud på billeder, men som faktisk bliver lavet igen og igen hjemme hos os. Det er retter, snacks og kager, der hitter hos både børn og voksne. Med masser af smag, uden alt det unødvendige bøvl.

Jeg elsker at nørde med hyggesnacks, sæsonfavoritter og hverdagsmad, der føles som en lille fest… også selvom det bare er en helt almindelig tirsdag. Du finder både gluten- og mælkefrie alternativer, sunde ideer og syndige lækkerier, fordi mad skal være sjovt, nemt og noget, vi glæder os til.

Min inspiration kommer fra mit liv som mor, fra hverdagens magi og fra de små øjeblikke, hvor man samles om maden. Jeg elsker højtider, små traditioner og alt det ekstra, man kan gøre for at skabe stemning og det kan du også mærke i mange af opskrifterne.

Mit mål er at gøre det nemt og inspirerende for dig at servere mad, der samler familien. Uanset om du mangler idéer til madpakker, søde sager til weekenden eller noget grønt, som børnene rent faktisk spiser, så håber jeg, du finder noget, der frister.

Velkommen og god fornøjelse i køkkenet.